Ønsker du ikke at blive fjernet fra dine forældre?

Hvis kommunen ønsker at fjernet dig fra dine forældre, skal kommunen spørge dig om din holdning til anbringelsen. Det er din mulighed for at blive hørt.

Hvis du er 12 år eller over, har du ret til at få betalt en advokat. Din advokat kan hjælpe dig med at gennemgå alle dokumenter i sagen og forklare dig, hvilke rettigheder du har. Advokaten deltager også i de møder, der skal holdes i forbindelse med, at det skal besluttes, om du skal anbringes. Advokaten kan møde selv om du ikke selv har lyst til at møde.

Du kan endvidere læse mere på Ankestyrelsens side om det at være ung og være havnet midt i en anbringelsessag.

Er du under 12 år, og har nogle spørgsmål, er du velkommen til at ringe og snakke med os gratis.

Uanset om du er over eller under 12 år, kan det være rart at have en voksen at tale med udover sin advokat. Vi anbefaler derfor, at du får en bisidder gennem Børns Vilkår. En bisidder er en voksen, som du kan tale frit med, og som kan støtte dig igennem hele forløbet og tage med til møder. Hvis du er ked af selv at tage kontakt, gør vi det gerne for dig.

 

Call Now ButtonKONTAKT OS