Ønsker du selv at blive fjernet fra hjemmet?

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ønsker at blive anbragt?

Hvis du selv har et ønsket om at blive anbragt væk fra dine forældre, er det vigtigt, at du kontakter din sagsbehandler i den kommunen, hvor du bor. Hvis du ikke ved, hvem din sagsbehandler er, kan du ringe til kommunen og spørge. Du skal overveje din henvendelse til kommunen grundigt. Det er ikke nok, at du ikke synes, at du ikke får nok i lommepenge eller at du er uenig med dine forældre i dine sengetider. Hvis du er i tvivl, er du velkommen til at rette henvendelse til en af vores advokater. Det koster ikke noget. Du kan se vores advokater HER.

Kommunen vil på baggrund af dine oplysninger vurdere, om der er grundlag for at gå i gang med en anbringelse. Hvis dine forældre er uenig med dig i, at du bør anbringes uden for hjemmet, og kommunen mener, at det er det bedste for dig, vil der blive startet en tvangsanbringelsessag op.

Under denne sag har du ret til at få betalt en advokat. Det er advokatens opgave at hjælpe dig til at blive hørt, og at sørge for, at de juridiske regler på området bliver overholdt. Uanset hvor gammel du er, har du ret til at blive hørt i sagen. Da det er dig, som sagen vedrører, er din holdning til at blive anbragt rigtig vigtig. Det kan være svært at fortælle om de ting, som man er kede af mens mor og far lytter. Vi kan hjælpe dig med at få mulighed for at udtale sig uden at mor og far er tilstede.

Hvor kan jeg flytte hen?

I forhold til hvor du kan flytte hen, er der mange muligheder. Det kan være netværksanbringelse – eksempelvis ved noget familie, som du er tryg ved. Det kan være en plejefamilien eller det kan være et opholdssted, hvor du vil komme til at bo sammen med nogle andre børn og unge, der også er anbragt.

Hvis det bliver besluttet, at du skal anbringes, er det vigtigt, at du bliver glad for det sted, hvor du kommer hen. Det er derfor vigtigt, at det fra startens undersøges, hvad der vil være det bedste for dig. Igen er din holdning rigtig vigtig, da det er din trivsel, det hele handler om. Vi hjælper dig til at blive hørt under hele processen.

Hvis du har nogle spørgsmål, så ring gerne til os. Vi vil gerne snakke med dig om dine vanskeligheder og det koster ikke noget.

Vi kan endvidere anbefale dig at rette henvendelse til Børns Vilkår. De har en børnetelefon, hvor der altid sidder søde voksne klar til at hjælpe og tale med de børn der ringer. De har telefonnummer 116 111.

Du kan i øvrigt se en video om at ringe til børnetelefonen ved at klikke på billedet nedenfor:

anbragt

 

Call Now ButtonKONTAKT OS