Forældre og bedsteforældres ret til samvær

Samvær - hvem har ret til det?

Barnets nærmeste netværk har ret til samvær med barnet. Det vil sige de personer, som havde en tæt relation til barnet inden barnet blev fjernet. Samvær

Det vil ofte være forældre og bedsteforældre, men søskende, onkler, fastre og mostre kan ligeledes have ret til samvær.

Serviceloven

Serviceloven indeholder reglerne om samvær. Dem finder man i lovens § 71, der siger følgende:

"§ 71. Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelsen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den unges bedste sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige.

Ved tilrettelæggelse af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af forældreansvarsloven, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i stk. 2-4."

"Jeg vurderer, at jeg har ret til samvær, men kommunen afviser?"

Så kontakt os med det samme, og så hjælper vi dig med at få sagen bragt op i børn- og ungeudvalget. Hvis samvær sættes ned til mindre end én gang om måneden eller helt nægtes, kan man kræve at få sagen indbragt for et børn- og ungeudvalg. Det hjælper vi dig med.

Ombudsmandens opfattelse

Ombudsmanden har i 2012 udtalt følgende:

"Ombudsmanden rejste på baggrund af en konkret sag om samvær mellem en pige anbragt uden for hjemmet og henholdsvis hendes forældre og bedsteforældre en sag af egen drift.

Egen drift-sagen handlede om, hvilken myndighed – kommunen eller børn og unge-udvalget – der efter servicelovens regler skal træffe afgørelse i de forskellige typer af sager om samvær med anbragte børn.

Ombudsmanden udtalte, at det afgørende for, om det er kommunen eller børn og unge-udvalget, der skal træffe afgørelse efter servicelovens § 71, stk. 1-3, ikke er den personkreds, der skal træffes afgørelse i forhold til, men hvor indgribende afgørelsen er.

Hvis samværet f.eks. skal begrænses til mindre end én gang om måneden, eller samværet skal være overvåget, skal børn og unge-udvalget træffe afgørelsen, uanset om afgørelsen retter sig mod forældrene eller andre personer i netværket. Mindre indgribende afgørelser om samvær med det anbragte barn skal træffes af kommunens forvaltning."

Hele udtalelsen kan læses HER.

 

Call Now ButtonKONTAKT OS