Frivillig anbringelse

Skal jeg give skrive under på frivillig anbringelsefrivillig anbringelse?

Vi bliver ofte kontaktet af forældre, som af kommunen er blevet bedt om at overveje at skrive under på frivillig anbringelse. Forældrene kontakter os, fordi de er i tvivl om, hvorvidt de bør skrive under.

Dette er et spørgsmål, som vi som advokater ikke svare på, da det afhænger af, hvad forældrene mener, er det bedste for deres barn. Forældrene må derfor selv gøre op med sig selv, om de tror, at deres barn vil få det bedre, hvis barnet bor ved en anden familie eller på en institution.

Selv om vi ikke kan fortælle forældrene, hvad de skal gøre, kan vi oplyse og vejlede om de regler, der gælder for frivillig anbringelse. Det er nemlig vigtigt for forældrene, at de sætter sig ind i reglerne om frivillig anbringelse inden der skrives under, da en underskrivelse kan have store konsekvenser senere hen.

Hvad sker der, når jeg kalder mit samtykke tilbage?

Mange har i forbindelse med en frivillig anbringelse af deres sagsbehandler fået at vide, at samtykke altid kan tilbagekaldes. Dette er også korrekt. De færreste får dog oplyst, at en tilbagekaldelse ikke automatisk medfører, at barnet kommer hjem at bo. Barnet kan kun hjemgives, såfremt kommunen træffer en afgørelse om det. Mener kommunen ikke, at barnet skal hjem og bo, skal kommunen starte en tvangsanbringelsessag op. I den forbindelse har kommunen 6 måneder til at lave en indstilling til børn- og ungeudvalget og i den periode bliver barnet boende på anbringelsesstedet.

I de situationer hvor barnet har boet ved en plejefamilie, vil barnet endvidere ofte have knyttet bånd til plejefamilien. Dette bånd kommer til at få betydning i en senere tvangsanbringelsessag. Det er således vores oplevelse, at det som oftest er sværere at få barnet hjem, hvis man først har skrevet under på en frivillig anbringelse.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er rigtigt for dig at skrive under, så ring og tag en snak med en af vores advokater. Rådgivning vedrørende tvangsfjernelse er altid gratis. Du kan finde vores advokater HER.

Hvad siger reglerne om frivillig anbringelse?

Servicelovens § 52 fastslår, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte og forældremyndighedsindehaveren samtykker, skal kommunalbestyrelsen træffe en afgørelse om at hjælpe barnet eller den unge. Er barnet over 15 år, kræver det også samtykke fra barnet selv. En af de måder som man kan hjælpe barnet på, er at anbringe det uden for hjemmet.

En anbringelse, også selvom om der er tale om en frivillig anbringelse, er meget indgribende for barnet, og det er derfor vigtigt, at kommunen sørger for, at forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, forstår hvad formålet med anbringelsen er, inden samtykket gives. Det er kommunens opgave at sørge for, at forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, forstår hvad formålet med anbringelsen er.

Inden en frivillig anbringelse skal kommunen udarbejde en handleplan. Handleplanen skal beskrive formålet med anbringelsen samt opstille mål for indsatsen. Det er handleplanens beskrivelse af formålet,

dvs. hvad der kan opnås med en anbringelse, og hvad der skal ske undervejs, der danner grundlag for afgivelsen af samtykket fra forældremyndighedsindehaveren og fra den unge, når denne er fyldt 15 år.

Som nævnt under punkt 332 ff. er det væsentligt, at handleplanen på forståelig måde angiver nogle tydelige rammer for indsatsen i form af opstillede mål. På den måde fremstår handleplanen som et rimeligt bedømmelsesgrundlag for, hvad formålet med anbringelsen er, således at det samtykke, der gives til en anbringelse, kan karakteriseres som et informeret samtykke.

Der stilles ikke krav om samtykke til samtlige elementer i handleplanen. Det bør dog indgå som en vigtig del af sagsbehandlingen forud for en anbringelse, at forældremyndigheds-indehaveren og barnet eller den unge får en grundig orientering om de elementer, der indgår i handleplanen.

Formålet med at forældremyndighedsindehaverne skal kende formålet med den frivillige anbringelse er at sørge for, at indehaveren af forældremyndigheden i højere grad vil føle sig forpligtet af sit samtykke, fordi der er en fælles forståelse for formålet med anbringelsen. Med sin accept af formålet med anbringelsen er det derudover formodningen, at forældremyndighedsindehaveren vil acceptere at indgå i et konstruktivt samarbejde med kommunen om at få det bedste ud af anbringelsen til gavn for barnet eller den unge og familien i øvrigt.

Hvis forældremyndighedsindehaveren eller den unge over 15 år har givet samtykke til anbringelsen, men ikke er enig i hvad formålet er med anbringelsen, vil det ikke på denne baggrund kunne betragtes som et samtykke efter servicelovens § 53. Det betyder, at en anbringelse i dette tilfælde må vurderes efter reglerne om anbringelse uden samtykke, det vil sige en tvangsanbringelse.

Den situation kan f.eks. opstå, hvis forældremyndighedsindehaveren mener, at formålet med anbringelsen er at give en ung behandling for psykiske problemer, hvorimod kommunen mener, at formålet er at give den unge tydelige voksne, som kan være med til at forbedre adfærden hos den unge. Her kan der være enighed om, at den unge skal anbringes, men ikke hvad formålet skal være. Formålet med anbringelsen har stor betydning for indholdet af handleplanen. Det er derfor hensigtsmæssigt, at kommunen forsøger at få en fælles forståelse med forældremyndighedsindehaveren og den unge om, hvad formålet med anbringelsen er.

Der er ikke opstillet formelle krav til afgivelsen af samtykket, men det er en god idé, at samtykket afgives skriftligt, så der ikke senere opstår tvivlsspørgsmål. Den praktiske fremgangsmåde kan i øvrigt fastlægges af kommunen.

Særligt om fælles forældremyndighed

Det er forældremyndighedsindehaveren, der skal give samtykke til anbringelsen, jf. servicelovens § 52, stk. 1. Reglerne om fælles forældremyndighed indebærer, at det er hyppigt forekommende, at forældre, der ikke lever sammen, har fælles forældremyndighed over deres fælles børn. I sådanne tilfælde skal begge forældre give samtykke. Dette gælder uanset, om barnet eller den unge bor fast hos den ene af forældrene.

Hvis forholdene hos den af forældrene, som barnet eller den unge bor hos, er af en sådan karakter, at det er påkrævet, at barnet eller den unge ikke bliver boende der, skal kommunen i samarbejde med forældrene undersøge, hvor barnet eller den unge kan bo. Da den anden af forældrene har del i forældremyndigheden

og dermed har pligt til at drage omsorg for barnet eller den unge, skal kommunen undersøge, om barnet eller den unge nu kan få ophold hos den anden af forældrene.

Hvis forældrene kan blive enige om dette, er der ikke grundlag for at iværksætte foranstaltninger i form af en anbringelse uden for hjemmet.

I tilfælde hvor den af forældrene, som barnet eller den unge bor hos, ønsker, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet og ikke bo hos den anden af forældrene, der er indstillet på at have barnet eller den unge boende, må den anden forælder anmode om, at den fælles forældremyndighed bringes til ophør, og at forældremyndigheden bliver overdraget til denne, jf. reglerne herom i forældreansvarsloven. Ønsker den anden af forældrene ikke at benytte sig af sin adgang til at kræve den fælles forældremyndighed bragt til ophør, må der iværksættes foranstaltninger over for dem begge. Kommunen kan ikke træffe afgørelse om, at barnet eller den unge skal anbringes hos den anden forælder, der har del i forældremyndigheden.

Er forholdene hos den af forældrene, som barnet eller den unge bor hos sådan, at der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, hvis barnet eller den unge bliver boende hos denne, kan en anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet uden samtykke efter servicelovens § 58 kun ske i forhold til begge forældre, der har del i forældremyndigheden. En afgørelse truffet af børn og unge-udvalget er således ugyldig, hvis afgørelsen alene er truffet over for den ene indehaver af forældremyndigheden.

Hvis den anden af forældrene har gode forhold, og er denne indstillet på at have barnet eller den unge boende, vil der normalt ikke være grundlag for at iværksætte en tvangsmæssig foranstaltning. Er den af forældrene, som barnet eller den unge bor hos, enig i, at barnet eller den unge kan bo hos den anden, kan barnet eller den unge blot flytte, hvilket medfører, at kommunen i almindelighed ikke behøver at iværksætte foranstaltninger for barnet eller den unge. Ønsker den af forældrene, som barnet eller den unge bor hos, imidlertid ikke at give slip på barnet eller den unge, mens den anden af forældrene ønsker at have barnet eller den unge boende, kan denne anlægge sag om at få forældremyndigheden alene. Er der behov for at få barnet eller den unge flyttet hurtigt, kan der træffes en midlertidig afgørelse om forældremyndigheden efter reglerne i forældreansvarsloven. Henvendelse herom skal ske til statsforvaltningen.

Hvis situationen er sådan, at der er behov for øjeblikkelig indgriben, f.eks. i tilfælde af akut omsorgssvigt, kan det være nødvendigt at gribe til en foreløbig afgørelse efter servicelovens § 75. En sådan afgørelse har virkning over for begge forældre, der har del i forældremyndigheden, og begge forældre skal derfor inden 24 timer efter afgørelsen have skriftlig besked om beslutningen og tilbud om advokatbistand, jf. servicelovens § 75, stk. 2. I forbindelse med en sådan foreløbig afgørelse kan det forekomme, at det ikke har været muligt inden for den givne tidsramme at kontakte den anden af forældrene. Det kan derfor forekomme, at der træffes afgørelse om en sådan tvangsmæssig foranstaltning over for denne, uanset om denne er egnet og villig til at have barnet eller den unge boende. Forvaltningen skal dog i disse tilfælde hurtigst muligt herefter forsøge, at få kontakt til den anden forælder.

Viser det sig at den anden forældre kan tage vare på barnet, kan den foreløbige afgørelse ophæves, og barnet eller den unge kan hjemgives til den anden forældre. Det sker ved, at forældrene bliver enige om, at barnet eller den unge flytter over til den anden af forældrene, eller at forældremyndigheden – eventuelt ved en midlertidig afgørelse – tillægges denne alene.

Call Now ButtonKONTAKT OS