Processen i en anbringelsessag

Hvordan er processen i en anbringelsessag?

Bliver kommunen bekymret for et barns trivsel og udvikling skal kommunen udarbejde en § 50-undersøgelse.

Undersøgelsen, der også betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger

Undersøgelsen omfatter som udgangspunkt den unges:

  • udvikling og adfærd
  • familieforhold
  • skoleforhold
  • sundhedsforhold, herunder fx alkoholforbrug eller stofforbrug
  • fritid og venskaber og
  • andre relevante forhold.

Kommunen kan udelade punkter, hvis de ikke er relevante.

Når kommunen frem til, at der skal ske en anbringelse, skal kommunen først spørge forældrene, om de vil acceptere en frivillig anbringelse.

En frivillig anbringelse kan i nogle sager være løsningen, men det er langt fra tilfældet i alle sager. Hvis du er i tvivl, er du velkommen til at retten henvendelse til os.

Bruno Mikkelsen
Advokat Bruno Mikkelsen

Ønsker forældrene ikke at give samtykke - og fastholder kommunen, at der skal ske en anbringelse - lægges sagen op til et børn- og ungeudvalg.

Dette udvalg består af fem medlemmer - 1 dommer, 2 børnesagkyndige og 2 byrådspolitikere.

I forbindelse med at sagen behandles i børn- og ungeudvalget har forældrene ret til advokat. Dette samme har børn, der er fyldt 12 år.

Sagen behandles på et møde, hvor forældrene har mulighed for at møde op og fremkomme med sine bemærkninger til sagen.

Efter at have hørt forældrene og advokatens bemærkninger skal udvalget træffe afgørelse i sagen. Udvalget kan enten vælge at følge indstillingen eller lade være. Udvalget kan ikke træffe afgørelser om anden støtte end anbringelse. Man får afgørelsen med det samme.

Vælger udvalget at følge indstillingen - og dermed anbringe, kan sagen indbringes for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal træffe afgørelse i sagen inden for 8 uger efter, at Ankestyrelsen har modtaget klagen.

Som det er tilfældet i udvalget, har man i Ankestyrelsen mulighed for at møde op og komme med sine bemærkninger.

I Ankestyrelsen er det fire personer, som afgør sagen - to, der er udpeget af Socialministeren og to sagsbehandlere fra Ankestyrelsen.

Vælger Ankestyrelsen at følge afgørelsen fra udvalget, har man mulighed for at få sin sag prøvet ved retten i den retskreds, hvor den anbringende kommune lægger.

Ved alle tre behandlinger af sagen, har man som forældre ret til gratis advokathjælp. Man har i øvrigt under sagens behandling ret til at skifte advokat.

Gratis advokat
Advokat Maria Louise Mikkelsen
KONTAKT OS