Sager vi har vundet

Tvangsanbringelse - Læs om nogle af vores sager nedenfor.

 

Vi er grundige i vores arbejde med tvangsanbringelse, og det gør, at vi nogle gange lykkes med at hjælpe familier. Vi tror på, at det er fordi, at vi tager os tid til at lytte og vi sætter os ind i sagen. Vi forholder os kritisk til alt hvad kommunen skriver.

Nedenfor kan du læse mere om vores sager om tvangsanbringelse, hvor det er lykkes os at hjælpe familier.

Husk du altid er velkommen til at kontakte os, såfremt du har spørgsmål eller ønsker at vi kigger på din sag. Vi sidder klar til at tale med dig - 98 37 35 66 eller send sms til 22 31 82 53 med navn og nummer.

 

Tvangsanbringelse

 

Læs mere om sagerne vedrørende tvangsanbringelse nedenfor

Ordblind mor ikke dum - Forældrekompetenceundersøgelse lavet forkert.

Juni 2019

Når man er ordblind er man ikke dum. Man har bare svært ved at læse. Derfor skal der også tages særlige hensyn, når en ordblind skal have lavet en forældrekompetenceundersøgelse. Det er bare ikke alle psykologer, der er opmærksomme på det, og det resulterede i dette tilfælde i, at mor fik en IQ på 64. Advokat Bruno Mikkelsen kontaktede kommunen og gjorde opmærksom på fejlen. Kommunen accepterede, at denne del af undersøgelsen blev lavet om ved en anden psykolog. Her viste det sig, at mor havde en IQ på 96. I forbindelse med mødet i børn- og ungeudvalget fortalte Bruno Mikkelsen, at det var hans opfattelse, at hele den første undersøgelsen måtte tages ud af sagen. Når psykologen ikke kan finde ud at teste IQ korrekt, hvordan kan vi så være sikre på, at de andre undersøgelser er korrekte. Udvalget var enig, og hjemgav.

Sagen viser, at man altid skal forholde sig kritisk til forældrekompetenceundersøgelser. Du kan læse mere om, hvordan de laves HER.

Økonomi må ikke spille ved valg af anbringelsested

Februar 2019

En ung mand på 17 bliver anbragt på et opholdssted, fordi hans forældre ikke længere kan have ham hjemme, da han er udadreagerende. De er alle enige så det er ikke en tvangsanbringelse. Han er har fået nogle dårlige venner, er droppet ud af skolen, og er i generel mistrivsel. Han trives rigtig godt på det opholdssted, hvor han er blevet anbragt, og vil gerne blive der. Kommunen vil flytte ham, da de mener, at de har bedre sted til ham. Fordi han ikke selv vil flytte, skal sagen behandles i børn- og ungeudvalget. Kommunen redegjorde ikke for, hvorfor det var nødvendigt at flytte ham, når han nu havde det godt. Man fik i den grad et indtryk af, at økonomi spillede ind. Udvalget besluttede, at drengene skulle blive boende, og at kommunen ikke kunne flytte ham til det billigere sted, når han nu var i trivsel og i en god udvikling.

Sagen viser, at økonomi ikke må spille ind. Det afgørende er alene, hvad der er bedst for barnet.

 

Når far kæmper alene efter mor død

December 2019

En far står alene med sin datter efter mor er gået bort. Mors forældre mener ikke, at far er egnet, og laver en masse underretninger. De mener, at der skal ske en tvangsanbringelse. Far ønsker herefter ikke, at datteren skal på besøg hos mors forældre og stopper alt samvær. Kommunen vælger herefter indstille til anbringelse, da de vurderer, at kontakt med bedsteforældre er afgørende for pigens udvikling. Udvalget vælger ikke at anbringe. Der er ikke tegn på omsorgssvigt. Pigen er ked af det og udadreagerende, men ikke mere end hvad der må forventes af en pige på 11 år, som lige har mistet sin mor.

Sagen viser, at man skal se børnene i den virkelighed, som de er i. Er et barn ked af, og er der en naturlig årsag, som ikke skyldes omsorgssvigt, kan man ikke bare lave en tvangsanbringelse.

Mor-barn hjem eller parallelanbringelse - kommunen skal vælge den rigtig støtte fra starten

Oktober 2018

En ung mor får en søn og kommer på mor-barn hjem. Hun trives ikke der, og personalet er ikke særlig venlige over for hende. De taler ned til hende, og de giver hende forskellige instrukser, hvilket forvirrer hende. Kommunen indstiller til en anbringelse på et år. Advokat Maria Louise Mikkelsen gør udvalget opmærksom på, at man slet ikke har gjort nok for hende. Et mor-barn hjem er ikke den rigtige løsning. I stedet burde man placere hende i en plejefamilie sammen med hendes søn, hvor det så er plejemors opgave at hjælpe og instruere hende i, hvordan hun skal tage vare på sønnen. Udvalget var enig. De nedsatte genbehandlingsfristen til 6 måneder og bad kommunen om at placere både mor og barn i plejefamilie. Et halvt år senere havde kommunen intet gjort, og drengen blev hjemgivet.

Sagen viser, at kommunen skal forholde sig til hvilken støtte de mener er den rigtige. Er det ikke den rigtige støtte, der er blevet givet, skal advokaten gøre opmærksom på det, så familien kan hjælpes bedre.

Selv børn som har været i tvangsanbringelse i mange år kan hjemgives

August 2018

En mor og en far får for 8 år siden deres børn anbragt. Børnene er i dag 9 år, 11 år og 14 år. Alle tre børn vil gerne hjem til mor og far. Børnene har boet ved to forskellige plejefamilier, hvor den første omsorgsvigtede dem, og den anden stoppede da plejemor og plejefar skulle skilles. De har efterfølgende boet på to forskellige institutioner, hvor de på den første blev udsat for vold. Forældrene var meget unge da de fik børnene. I starten af 2017 skifter de til advokat Maria Louise Mikkelsen, der tager kontakt til kommunen for at få iværksat mere støtte. Forældrene kommer på mentaliseringskursus og får yderligere støtte under samværene, hvor de blandet andet videooptages. Forældrene gennemgår en kæmpe udvikling. De kommer begge i job og samværene sættes op, så de nu får overnattende weekend- og feriesamvær. Da sagen næste gang kommer i børn- og ungeudvalget bliver børnene hjemgivet.

Sagen viser, at forældrene med den rette hjælp kan udvikle sig - også mange år efter, at børnene er blevet anbragt. Det kræver bare, at der sættes ind med den rigtige hjælp. En dygtig advokat vil kunne være behjælpelig med at få den rigtig støtte sat i gang ved kommunen.

 

Misbrugt barn ville ikke hjem til far men ville være i en tvangsanbringelse

Juli 2018

En pige på 14 år var blevet misbrugt af sin far fra hun var 7 år til hun var 13 år. Som 13-årig flygter hun hjemmefra og flytter ind til sin moster og onkel, hvor hun første gang fortæller om de mange overgreb. Mor og far ønsker hende hjemgivet og tager sagen i udvalget. Advokat Maria Louise Mikkelsen repræsenterede barnet, og gjorde på vegne af barnet gældende, at hun skulle blive boende hos sin moster og onkel, hvor hun var tryg. Udvalget var enig, og pigen fik lov til at blive boende hos moster og onkel i en tvangsanbringelse. Samtidig blev det besluttet, at pigen ikke skulle se sin mor og far før hun eventuelt selv ønsker det.

Når et barn fylder 12 år, har barnet ret til egen advokat. Det er vigtigt at gøre brug af den ret, da det er barnet mulighed for at blive hørt. Det gælder især i sager, hvor barnet ikke ønsker hjemgivelse, men ønsker en tvangsanbringelse.

Når sagsbehandler kender plejemor privat - tvangsanbringelse

Maj 2018

En enlig mor giver samtykke til anbringelse, da hun får en depression, og ikke har noget netværk, der kan hjælpe med barnet. Da hun giver samtykke, er der ikke tale om en tvangsanbringelse. Hun får behandling og får det bedre. Hun kommer på noget medicin, som skal forhindre tilbagefald, kommer tilbage på arbejdsmarkedet og er fuldstændig normalfungerende et år efter, at hun har givet samtykke. Hun taler derfor om hjemgivelse med kommunen, som nægter at hjemgive. Hun kontakter derfor advokat Maria Louise Mikkelsen, som kontakter sagsbehandler. Kommunen mener, at den tre-årige pige nu er så tæt tilknyttet sin plejemor, at de ikke mener, at hun kan hjemgives til mor. Mor finder ud af via facebook, at sagsbehandler og plejemor kender hinanden privat, og at de ses privat. Mor beder derfor om en ny sagsbehandler, hvilket først afslås. Advokat Maria Louise Mikkelsen sender derfor en skrivelse til borgmesteren med dokumentation for forbindelse mellem plejemor og sagsbehandler. Mor får ny sagsbehandler, og tre måneder efter er pigen hjemgivet. Sagsbehandler blev efterfølgende flyttet til en anden afdeling.

Sagen er rystende. Det er ikke sikkert, at den personlige relation havde betydning for sagsbehandlerens bedømmelse af sagen, men når man som sagsbehandler privat er gode venner med plejemor, bliver man inhabil i sagen, og man bør gøre sin chef opmærksom på det, så man kan blive fjernet fra sagen.

Når flere advokater samarbejder mod tvangsanbringelse går det nemmere.

April 2018

Ankestyrelsen vælger af egen drift at tage en sag op vedrørende en udenlandsk familie. Tre af familiens børn var over 12 år, og havde derfor ret til egen advokat. Advokat Maria Louise Mikkelsen gjorde forældrene opmærksomme på det, og hjalp dem med at finde nogle rigtig dygtige børneadvokater, der mødte op i Ankestyrelsen sammen med familien og advokat Maria Louise Mikkelsen. Alle fire advokater arbejdede sammen om sagen, og kæmpede sammen for familien mod tvangsfjernelse. Ankestyrelsen valgte efter et længere møde ikke at lave en tvangsanbringelse.

Sagen viser, at det er en god idé, at de advokater man har på sagen er gode til at samarbejde. Når advokaterne arbejder sammen, opnår man typisk nemmere et godt resultat. Vi samarbejder kun med advokater, der også er specialister på området.

Ingen tegn på omsorgssvigt - børnene stortrives - ingen tvangsanbringelse.

Februar 2018

En familie kommer i kommunens søgelys, fordi de kræver et specialtilbud til deres datter, som er ordblind. Sagsbehandleren mener efter et møde med mor og far, at en familie havde brug for familiebehandling - dette uden at have set børnene. Familien takker nej tak. Sagsbehandler indstiller derefter til tvangsanbringelse. Sagen er bare den, at børnene stortrives. Hverken børnehave, skole eller daginstitution er bekymret. Egen læge er heller ikke bekymret. Alle beskriver børnene som glade og normale børn, dog beskrives det, at den ældste datter har vanskeligt ved at læse. Advokat Thomas Mikkelsen hjælper familien med at få indhentet akter fra skole, børnehave og egen læge. Udvalget vælger derefter ikke at lave en tvangsanbringelse - med den begrundelse, at børnene stortrives.

Sagen er rystende, og viser hvor meget magt en sagsbehandler har, og hvor vigtigt det er, at den ikke misbruges. Der var INTET i sagen, der indikerede, at børnene mistrives, og sagen burde aldrig være blevet lagt op til udvalget.

Iransk mor vinder sag om tvangsanbringelse og beholder 2 måneder gammel dreng

Januar 2018

Advokat Maria Louise Mikkelsen møder i en sag, hvor en iransk kvinde står til at skulle have anbragt sit 2 måneder gamle barn. Kommunen er bange for, at mor flygter ud af landet med barnet. Kommunens indstilling fylder 15 linjer, er udokumenteret, og lever ikke op til servicelovens krav. Dette gør advokat Maria Louise Mikkelsen gældende under børn- og ungeudvalgsmødet, og barnet anbringes derfor ikke. Barnet bor i dag stadig sammen med sin mor, der stadig bor i Danmark.

Sagen viser, at kommunen ikke bare kan selv kan finde på bekymringer, men er nødt til at dokumentere disse bekymringer. Det er advokatens opgave at gøre opmærksom på, at det kommunen siger er udokumenteret. I bedste fald kan det medføre, at der ikke sker en tvangsanbringelse.

Påstand om misbrug hos forældre skal dokumenteres inden tvangsanbringelse

Januar 2018

En kommune beskyldte en enlig mor for at være i et hashmisbrug og ville anbring hendes 13-årige datter, der ikke ønskede at blive anbragt. Mistanken var opstået på baggrund af en anonym henvendelse. Advokat Maria Louise Mikkelsen anbefalede mor at tilbyde at tage urintest, hvillet kommunen ikke ville tage imod. Moren tog derfor selv til lægen og fik lavet 3 urintest. De viste alle, at mor ikke var i et misbrug. Disse blev fremlagt under mødet, og udvalget valgte ikke at anbringe. Mor lå i en konflikt med far, og mente, at det var ham der havde lavet den anonyme anmeldelse, hvilket det formenligt var. Det havde mor gjort kommunen opmærksom på, men kommunen havde ikke undersøgt det nærmere inden der blev indstillet til en tvangsanbringelse.

En anonym anmeldelse må ikke stå alene. Der skal laves yderligere undersøgelser. Kommunen burde selv have lavet undersøgelserne, men for at sikre, at barnet ikke blev anbragt, gjorde mor det.

Alle oplysninger bør indgå i sagen - enlig mor får hjemgivet 4 børn efter tvangsanbringelse

November 2017

En enlig mor får akutanbragt fire børn, da en af drengene kommer med en udtalelse, som bekymrer kommunen. Moren skifter efterfølgende til advokat Bruno Mikkelsen, som tager over. Han indhenter udtalelser fra egen læge og skole, som ingen bekymringer har. Bruno Mikkelsen gør i det næste møde opmærksom på, at der ikke er grund til at tro, at der skulle være nogle bekymringer, da alle professionelle omkring børnene ikke har givet udtryk for bekymring. Børnene blev herefter hjemgivet.

Sagen viser, at en tvangsanbringelse kræver, at de bekymringer, som kommunen har, kan dokumenteres. Man kan som sagsbehandler ikke bare skrive hvad man vil, men er nødt til at undersøge tingene.

Sagsbehandler er ikke uddannet til at stille diagnoser i sager om tvangsanbringelse

November 2017

En enlig mor kontakter os, fordi kommunen vil anbringe hendes dreng. Kommunen mener, at drengene har ADHD og et usundt seksueliserat forhold til sin mor. Advokat Maria Louise Mikkelsen råder til, at drengene bliver hasteudredt på børnepsykiatrisk, og her finder man ud af, at drengen ikke har ADHD men Tourettes Syndrom. Efter at han kommer over på det rigtig medicin, sker der en stor forbedring. Kommunen nægter at indhente nye udtalelser fra skolen, som har set en stor udvikling, og kommunen nægter at fremlægge erklæring fra børnepsykiatrien i forbindelse med børn- og ungeudvalgsmødet. Dette gør advokat Maria Louise Mikkelsen derfor. Kommunen får en regulær skideballe af dommeren i udvalget, og drengen bliver selvfølgelig ikke anbragt.

Sagen viser, at det er vigtigt ikke bare at stole på kommunen, men forholde sig kritisk. En sagsbehandler kan nemlig ikke stille diagnoser.

 

 

 

 

 

Call Now ButtonKONTAKT OS